HVOR STOR EN FORSKEL KAN VI GØRE?
- Molly Jokulsdottir
- 13. mar. 2020
- 2 min læsning
Opdateret: 25. mar. 2020
PART 1 - SPISEVANER
Som tidligere nævnt, så stammer hele ideen til denne blog fra mine tanker om en bedre verden til min søn. Med klimaforandringer, epidemier og andre ting som truer verden som vi kender den, blev jeg nødt til at tænke over hvad jeg kunne gøre som en mor, en individ. Jeg har ikke mulighed for at få renset verdenshaverne eller redde isbjørnene, jeg kan ikke stoppe epidemier fra at sprede sig eller lave alle biler om til elbiler.
Det kan jeg kan gøre er at lave min hverdag om. Lave mange små forbedringer og håbe på at andre tænker på samme måde. Det er jo sådan, at for at redde verden skal vi bruge rigtig mange små forbedringer fra rigtig mange mennesker.

Det er ingen hemmelighed at en af de største syndere når vi taler klimaforandringer er fødevarer fra dyreriget. Herunder er oksekød og mælkeprodukter især slemme. Derfor har vi taget et aktivt valg og lavet vores spisevaner om. Vi er ikke veganer eller vegetar, men vi spiser minimalt kød, og det kød vi køber er enten det som skal ud pga dato eller økologisk.
Sådan ser vores konsumption ca ud:
Rødt kød = 0 - 1 x om måneden
Fisk/rejer = 1 x om ugen
Æg = 1 x om ugen
Kylling = 1 x om ugen
Mælkeprodukter (yoghurt, creme fraiche, revet ost, salat ost) = 2 - 3 x om ugen
Vi spiser derfor stadig kød, men ekstremt lidt. Jeg tror ikke på at vi kan forvente at hele verden kommer til at skære kød helt fra deres kost, og det er der hellere ikke behov for. Hvis alle bare minimerede deres kødforbrug og tænke på disse varer som værende luksus, så ville vi allerede være godt på vej !
Jeg er godt klar over at mange synes det er uoverskueligt at skulle finde på andet at spise end hvad de plejer, altså hvad fanden skal vi spise hvis ikke vi kan få boller i karry og pasta kødsovs?!
Det handler om et aktivt valg, er åbent sind og at tage ansvar. Det handler om at være kreativ, finde alternative løsninger og så at nyde de gamle gode retter en gang i mellem :)
Jeg kommer til at tale meget mere om dette emne, dele opskrifter osv her på bloggen. Jeg håber at i vil være med på rejsen!

Comments