top of page

Hvem er Molly?

  • Forfatters billede: Molly Jokulsdottir
    Molly Jokulsdottir
  • 13. mar. 2020
  • 2 min læsning

Opdateret: 25. mar. 2020

En pige, en datter, en søster, en mor, en kæreste.. jeg kan blive ved og ved. Hvis jeg skulle finde en titel som skulle beskrive mig bedst, ville det nok være "en livsnyder under udvikling". Hvad mener jeg med det? Jo, jeg vil mene at jeg prøver hver dag, at nyde det som livet bringer men samtidigt ved jeg, at jeg er under konstant udvikling. Jeg håber at det er en titel som de fleste kan genkende og bruger til at beskrive sig selv også.


Jeg kom til Danmark fra Island i Marts 2014. Jeg fik en ide og købte en envejs billet. Jeg havde et sted jeg kunne bo i de første 6 uger, resten var blank. Når jeg tænker tilbage lyder det jo helt skørt !

For at gøre en lang historie kort så mødte jeg Morten, min kæreste, stort set med det samme efter jeg ankom og sidder i dag i et hus i Silkeborg med vores hund og første barn. Hvis der er interesse for det kan jeg lave et mere detaljeret blogindlæg om rejsen her til, "the ups and downs" ;).

Mit liv i dag er derfor noget anderledes end dengang og hvis du havde spurgt mig for 5 år siden hvor jeg ville være i dag, havde svaret ikke været "her". Men det er det jeg mener med at være under konstant udvikling.

En af de ting som fylder meget i min hverdag nu, er min søn og hvordan verden kommer til at se ud for ham resten af hans liv.


Det er sådan set også inspirationen for hele det her projekt. Hvordan kan jeg som mor være med til at sikre min dreng en bedre fremtid? Hvilke valg i hverdagen kan jeg tage som gør forskel?


Min ide er derfor at tage jer med på min rejse, dele de ting som fungerer og dem som ikke gør med jer og håbe på at kunne gøre jeres rejse lidt nemmere :)




Comentários


bottom of page